Klinisk smertekursus

Diagnostik og behandling af patienter med muskuloskeletale smerter og hovedpinesygdomme

Sted: Træningsenheden, Hundige Alle 11 F, 2670 Greve
Dato: Fredag og lørdag d. 1. og 2. november
Tidspunkt: 8.00-16.00
Pris: 3800 kr
Tilmeldingsfrist: 23. oktober 2024

Der er fokus på at styrke deltagerens kliniske kompetencer inden for udredning og behandling af patienter med forskellige smertetilstande, med udgangspunkt i evidensbaseret praksis, hvor teoretisk viden omsættes til praktiske og anvendelige kliniske færdigheder.

Læringsmål:

Viden

  • Smertediagnostik og relateret patologi
  • Primære og sekundære smertetilstande
  • Hovedpinesygdomme
  • Den gode anamnese og redskaber til udredning
  • Fysioterapeutiske, psykologiske og medicinske interventioner
  • Strategier til håndtering af patienter med akutte/kroniske smerter
  • Strategier til håndtering af faresignaler og mistanke om alvorlig patologi

Færdigheder

  • Kan udføre smertediagnostik og skelne mellem primære og sekundære smerter
  • Kan udarbejde en smerteanalyse og gennemføre relevante kliniske test
  • Kan anvende principperne for evidensbaseret praksis ved valg af behandling
  • Kan tilpasse behandling og øvrige interventioner til den individuelle patient
  • Kan identificere og reagere på faresignaler og alvorlig patologi

Kompetencer

  • Kan træffe kliniske beslutninger baseret på evidens
  • Kan behandle patienter med smerter både selvstændigt og tværfagligt
  • Kan kritisk evaluere og justere på klinisk praksis
  • Kan navigere i etiske problemstillinger ved valg af behandlingsstrategi

Underviser

Bjarne Rittig-Rasmussen, fysioterapeut og ph.d. i medicin/smerteforskning. Han arbejder selv i klinisk praksis, hvilket sikrer, at den formidlede viden ikke kun er teoretisk, men også afprøvet og anvendt i virkelige kliniske situationer. Deltagerne får derfor praktisk og anvendelig indsigt, solidt forankret i både forskning og klinisk anvendt viden.

Form og omfang

Dialogbaseret seminar med korte teorioplæg, gennemgang af kliniske cases og praktiske øvelser. Kurset indeholder 16 konfrontationstimer samt 4-8 timers forberedelse og mulighed for e-læring.

Målgruppe

Kurset er relevant for fysioterapeuter, der selvstændigt udreder og behandler patienter med akutte og kroniske smerter samt hovedpinesygdomme.

Pris: 3800 kr (inklusive kursusmateriale og forplejning).

Dato og tid: fredag og lørdag d. 1. og 2. november 2024 (kl. 8-16)

Sted: Træningsenheden, Center for Sundhed og Pleje. Hundige Allé 11, 2670 Greve.